logoAppBar

Om Bikekey

history image

Historien om Bikekey

Det er tidlig morgen og Søren er som sædvanlig på vej til arbejde. Efter at være ankommet til metrostroppet hvor hans cykel holder parkeret konstaterer han, at hans nye cykel er blevet stjålet i nattens mulm og mørke. En oplevelse der desværre ikke er ny for ham. I løbet af dagen kontakter han sin gode ven Rene for at lufte hans frustrationer over tyveriet af sin cykel og undervejs i samtalen går det op for dem, at de tilsammen har fået stjålet i omegnen af 14 cykler. Et tal som med det samme sætter tanker i gang hos de to venner.

Dette bliver startskuddet til Bikekey – den digitale cykel-nummerplade. Et koncept der igennem digitale værktøjer skal gøre det lettere at verificere sit cykelejerskab og dermed skabe flere benspænd for cykeltyvene. Som konceptet, visionen og ambitionerne vokser, står det hurtigt klart at de to venner ikke kan løfte opgaven alene. De rækker derfor ud til deres fælles ven Anders som hjælper med at videreudvikle og konkretisere konceptet yderligere.

Bikekey er historien om tre unge gutter der, præsenteret med en række udfordringer i det danske cykelmiljø, beslutter sig for at indrage teknologien i et forsøg på at skabe bedre betingelser for cyklister, samfundet og miljøet. Vi håber meget at du vil være en del af rejsen!

Mission

Vores mission er at gøre det så bekymringsfrit som muligt at være cykelejer i Danmark - det kommer nemlig både dig, samfundet og miljøet til gode!

Hos Bikekey vil vi gøre det sværere for tyve både at stjæle og afsætte cykler, og vi vil gøre det lettere for stjålne cykler at finde hjem til deres rette ejer. Vi vil bidrage til at minimere antallet af herreløse cykler i vores byer og natur og dermed spare på offentlige midler. Vi vil facilitere kontakt mellem verificerede parter til sikker, tryg og dokumenteret cykelhandel I Danmark og bidrage til den grønne omstilling ved at skabe de bedst mulige betingelser for cyklister.

history image
history image

Vision

Ingen skal klantre os for at være visionsløse. Vi vil skabe verdens største cykel-fællesskab - intet mindre.

Bikekey er mere end bare en cykel-nummerplade. Vores vision er at skabe et fællesskab af ligesindede der ønsker de bedste rammer for cyklister i ind- og udland. Vi ønsker at vores koncept transcenderer landegrænser for på den måde at understøtte og fremme den globale cykelkultur som en katalysator for den grønne omstilling og bedre global folkesundhed. Hvis du synes det lyder som store ambitioner – så er det fordi vi tænker stort i Bikekey.