Handelsbetingelser

1 Generelt

1.1 Når du handler på hjemmesiden bikekey.com (”Hjemmesiden”) handler du med BikeKey ApS, CVR-nr. 42285188, Fruebjergvej 3, DK-2100 København (“BikeKey”, “vi”, “vores”, “os”).

Disse “Handelsbetingelser” gælder for alle køb hos BikeKey, der foretages via vores Hjemmeside. Handelsbetingelserne gælder både for erhvervs- og privatkunder (forbrugere), idet visse bestemmelser i Handelsbetingelserne dog kun gælder for forbrugere, herunder f.eks. bestemmelserne om fortrydelsesret i punkt 8.

Hvis du har spørgsmål til Handelsbetingelserne, kan du skrive til support@bikekey.com.

2. Afgivelse af ordre

2.1 Når du har afgivet en bestilling via vores Hjemmeside, modtager du automatisk en ordrebekræftelse pr. e-mail med en oversigt over de bestilte produkter samt et ordrenummer.

Ordrebekræftelsen er din elektroniske kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Ordrebekræftelsen er samtidig en bekræftelse på, at vi har indgået en bindende aftale. Vi tager dog forbehold for at ændre eller annullere din ordre, hvis de oplysninger du har afgivet, ikke er korrekte.

Hvis der er indtastet forkerte eller mangelfulde oplysninger og dette forårsager, at dine produkter derfor sendes til en forkert adresse, er dette dit eget ansvar. Vi erstatter ikke pakker, der er sendt til forkert angivne adresser, og vi dækker ikke omkostninger til genforsendelse af pakker (f.eks. betaling af porto eller nye leveringsomkostninger), der skyldes afgivelse af forkerte oplysninger ved ordreafgivelsen.

3. Betaling

3.1 Vi anvender betalingstjenesten Stripe til at håndtere betalinger. Dine betalings- og kortoplysninger gemmes udelukkende på en ekstern server. Oplysningerne behandles i PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder, indtil betalingstransaktionerne er gennemført. Du kan læse nærmere om sikkerhedsforanstaltningerne hos Stripe her (Link: https://stripe.com/en-dk/privacy, punkt 5).

3.2 Når du har indtastet dine betalingsoplysninger og afgivet din bestillingsordre, bliver købesummen reserveret på din konto til fordel for os. Først når dine produkter afsendes fra vores lager, trækkes købesummen på din konto.

3.3 Alle beløb er angivet i danske kroner (DKK) og er angivet inklusive moms, men er eksklusive eventuelle forsendelsesomkostninger.

4. Levering

4.1 Det tager normalt 1-2 arbejdsdage for vores lager at behandle din ordre og overdrage den til vores fragtfirma. Vi leverer ikke pakker til udlandet.

4.2 Alle forsendelser bliver som udgangspunkt sendt i breve med DAO.

4.3 Hvis du har bestilt flere produkter, afsender vi som hovedregel dine produkter i én samlet forsendelse. I så fald vil det være det produkt, der har den længste leveringstid, der bestemmer afsendelsestidspunktet for den samlede forsendelse.

5. Reklamationsret

5.1 Købelovens regler om reklamation over mangler ved et produkt gælder også for produkter, der er købt via vores Hjemmeside.

5.2 Købeloven foreskriver, at reklamation skal ske senest 2 år efter modtagelsen af produktet, og at reklamation under alle omstændigheder skal ske indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget en fejl ved produktet. Hvis du reklamerer senest to måneder efter, at du har opdaget en fejl eller mangel ved produktet, vil reklamationen altid være sket rettidigt.

5.3 Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

5.4 Er reklamationen berettiget, vil vi sørge for fragtomkostningerne, ved brug af vores gratis returmetode. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk kvittering for afsendelse, så du kan bevise at varen er sendt til os.

5.5 Bliver din reklamation ikke godkendt, vil vi sende produktet tilbage til dig, og du vil ikke blive refunderet for de fragtomkostninger, som du har haft.

5.6 Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, skal du tage kontakt til vores kundeservice på support@bikekey.com. Du kan eventuelt vedhæfte billeder af produktet. Hvis reklamationen er berettiget, vil du i korrespondancen med kundeservice blive informeret om det videre forløb.

5.7 Returnering i forbindelse med reklamation foregår via en returkode eller returlabel, som du vil få tilsendt af kundeservice. Se nærmere nedenfor i punkt 6.1.

5.8 Hvis du ønsker at reklamere over et produkt købt hos en fysisk forhandler, skal du rette henvendelse til forhandleren.

5.9 Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

6. Returnering af vare og returnering i forbindelse med reklamation

6.1 Det er nemt og hurtigt at returnere dine varer med disse steps:

a. Kontakt os per e-mail: support@bikekey.com, og beskriv hvad du ønsker at returnere. Du vil få tilsendt en returkode eller returlabel alt efter om du har modtaget en pakke eller brev. Du vil yderligere modtage et returskema pr. e-mail.
b. Print returskema eller returlabel
c. Pak dine varer forsvarligt ned. Returskema skal pakkes sammen med varen.
d. Fastgør returlabelen til pakkens største flade eller skriv returkoden så den er synlig og letlæselig. Bemærk at din returlabel og returkoden er unik og kun kan bruges én gang –kontakt os ved eventuelle problemer.
e. Aflever brevet eller pakken ved din nærmeste DAO pakkeshop.

6.2 Du har ansvaret for at din returpakke eller brev pakkes forsvarligt, samt at den indleveres korrekt i en DAO pakkeshop, og at du efterfølgende kan fremvise dokumentation for indlevering (kvittering eller trackingnummer).

7. Ombytning af en vare

7.1 Vi tilbyder ikke ombytninger. Returnér venligst produktet og bestil den ønskede størrelse på ny.

8. Fortrydelsesret (kun forbrugere)

8.1 Vilkår for fortrydelse

8.1.1 Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Dine 14 dages fortrydelsesret er gældende fra den dag, du modtager produktet. Hvis du har bestilt flere forskellige produkter i samme køb, som leveres enkeltvist, løber fristen dog fra den dag, hvor du modtager det sidste produkt.

8.1.2 Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen af produktet til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til support@bikekey.com, eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i Handelsbetingelserne.

8.1.3 Du skal sende produktet retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har givet os besked om, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten. Ellers risikerer du at miste fortrydelsesretten.

8.1.4 Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

8.2 Fortrydelse af en del af købet

8.2.1 Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
8.2.2 Du får ikke leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

8.3 Varens stand, når du sender retur

8.3.1 Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

8.3.2 Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

8.3.3 Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale forsendelsesemballage (f.eks. pose med genluk eller kasse med genluk). Hvis dit/dine produkt(er) har særskilt original emballage og denne mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

8.4Tilbagebetaling af købsbeløbet

8.4.1 Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

8.4.2 Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, vi modtager din returnering.

8.4.3 Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.

8.4.4 Vi kan tilbageholde betalingen indtil, vi har modtaget varen.

9. Klagemuligheder

9.1 Hvis du ønsker at klage over dit køb, opfordrer vi dig til i første omgang at rette henvendelse til os per e-mail: support@bikekey.com, så vi kan forsøge at finde en løsning.

9.2 Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk.

Ved indgivelse af klage via klageportalen bedes du oplyse vore e-mailadresse: support@bikekey.com"

9.3 Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af klage via klageportalen bedes du oplyse vore e-mailadresse: support@bikekey.com.

10. Persondatapolitik

10.1 Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores persondatapolitik, som du finder på vores Hjemmeside.

10.2 Vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse samt forsvarlig behandling af dine personoplysninger.

——————————————————————————————————————————————–

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

BikeKey ApS

Fruebjergvej 3,

2100 København

E-mailadresse: support@bikekey.com

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende produkter/tjenesteydelser (NB! Husk at oplyse ordrenummer):

Bestilt den: _________________________

Modtaget den: __________________________

Forbrugerens navn: __________________________________________________

Forbrugerens adresse: ____________________________________________________

Forbrugerens underskrift: (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

____________________________________


Dato: ____________